Psoriasis-behandling
Lider du af psoriasis? Så er du kommet til rette sted, for hos Læsø Kur finder du Danmarks eneste klimabehandlingssted for psoriasis.
Klimabehandling betyder, at vi bruger naturens egne ressourcer som redskab til behandling af din psoriasis, og på Læsø betyder det behandling med vores berømte Saltvand, sydet på Læsø Saltsyderi. også kaldet restlage med 12 % saltkoncentration. Vandet har en dokumenteret og meget gavnlig effekt på lindring af psoriasis.
Læs mere om hvordan du kan blive behandlet hos os her
Selvbetalt ophold
Da der er begrænsninger i antallet af henvisninger fra dermatologer, er der flere og flere, der vælger et selvbetalt ophold.
Vi lægger vægt på at sammensætte et behandlingsforløb, der er tilpasset dine behov og ønsker.
Henvist ophold
Du kan blive henvist til et behandlingsforløb på Læsø Kur via din hudlæge eller dermatologisk Hospitalsafdeling.
Et henvist ophold har en varighed af 4 uger, og sidestilles med en hospitalsindlæggelse. Dette er uden omkostninger for dig som patient. Hudlægen vurderer, om du er egnet til en henvisning ud fra fastlagte retningslinjer. Her vægtes tidligere behandlingsmetoder og resultater, sværhedsgrad (som måles ud fra en såkaldt PASI score) mm. Såfremt du findes egnet, laver hudlægen henvisningen under konsultationen, hvorefter denne sendes til Regionen til endelig godkendelse. Når henvisningen er godkendt, får vi på Læsø Kur besked fra Regionen, og herefter kontakter vi dig, for at aftale nærmere omkring opstarts tidspunkt mm.
Behandlingskalender 2022
Herunder kan du se, hvornår de 4 ugers behandlingsperioder starter for henviste patienter.
-
Marts-hold
Uge 10 - 13. Ankomst dag: søndag d. 6/3. Opstart mandag d. 7/3. Afrejse Lørdag d. 2/4 2022.
-
Maj-hold
Uge 16 - 19. Ankomst dag: søndag d. 17/ 4. Opstart mandag d. 18/ 4. Afrejse Lørdag d. 15 / 5 2022.
-
Oktober-hold
Uge 40- 43. Ankomst dag: søndag d. 2/10. Opstart mandag d. 3/10. Afrejse Lørdag d. 29/10 2022.
Dokumenteret effekt af psoriasis-behandling
Læsø Kur har igennem de sidste 13 år, opnået særdeles flotte behandlingsresultater af psoriasisbehandling. Der er bl.a. dokumenteret med en forbedring på 88 % i PASI-score, ved 4 ugers sammenhængende behandling. Patienter der lider af psoriasisgigt oplever ligeledes en stor lindring ved at bade i vores saltbade, grundet det varme vand og opdriften fra saltet.
Norske undersøgelser har vist, at klimabehandlinger øger livskvaliteten og at den oplevede livskvalitet, er stærkt relateret til sværhedsgraden af den enkeltes psoriasis(1). På Læsø Kur arbejder vi meget målrettet på at forbedre din livskvalitet. Dette gør vi først og fremmest ved at skabe gode behandlingsresultater, men også gennem individuelt tilrettelagte aktiviteter, der tager hånd om dine individuelle behov og ønsker.
Udover gode behandlingsresultater, vægter vores gæster, forhold hos Læsø Kur, der øger din livskvalitet før, under og efter et behandlingsophold:
- Stærke faglige kompetencer
- Trygge og hjemlige omgivelser
- En hjertelig atmosfære
- Tæthed på familien med besøgsmuligheder
…og du behøves end ikke tage vores og evidensrapporternes ord for effekten. Læs bare hvad vores kunder siger herunder…
Hvad andre siger
Èn ting er, hvad vi og evidensrapporterne siger. Noget andet er, hvad vores kunder siger om vores psoriasis-behandling.










Gode råd og vejledning
For at holde din hud så psoriasisfri som muligt, er det vigtigt at du sætter ind flere steder. Både med kost, motion og ikke mindst mental træning. Under begrebet ”Livsstilsintervention” har vi derfor implementeret de 3 fokusområder i vores behandling. Du kan med fordel ligeledes implementere disse der hjemme.
- Kost
- Motion
- Psykisk træning (evt. via mindfullness)
Læs mere om dette via knappen herunder:
For dermatologer/hudlæger
HENVISNINGSPROCEDURE
Henvisnigsproceduren er altid den samme. Der henvises kun af dermatologer, (i daglig tale hudlæger) til Klimabehandling på Læsø Kur. Dog varierer retningslinjerne fra region til region. Der kan i øjeblikket henvises patienter fra Region Syd, Region midt og Region Nord. Der henvises såfremt patienten er diagnosticeret med moderat til svær psoriasis.
Henvisningsskemaet udfyldes sammen med patienten, og sendes til den respektive Region til endelig godkendelse.
Når regionen har godkendt henvisningen, kontaktes patienten af Læsø Kur, for herved at aftale opstartsdato for behandlingsforløbet. Efter endt behandlingsophold, fremsendes PASI, DLQI samt eventuelle bemærkninger omkring behandlingsforløbet til henvisende dermatolog.
KONSULENT BESØG/STUDIETUR
På Læsø Kur ønsker vi at være medvirkende til udbredelse af kendskabet til Klimabehandling samt Klimabehandlingsophold. Ønsker I foredrag/konsulentbesøg, står vi naturligvis meget gerne til rådighed. Ligeledes arrangere vi gerne studietur til Læsø Kur for jeres klinik/forening, kontakt os gerne på [email protected] såfremt dette skulle have interesse.
Kontakt
Ring nu og få råd og vejledning om dit psoriasisophold:
+45 98 49 13 22
[email protected]
Bliv medlem og hold dig opdateret på Psoriasiskurs Facebook side