Psoriasis behandling – selvbetalt ophold

Mange vælger at tage et selvbetalt ophold psoriasisophold på Læsø Kur. Et selvbetalt ophold kan bookes per uge og vi anbefaler naturligvis flere sammenhængende uger, for optimalt resultat.

I et selvbetalt ophold er inkluderet lejlighed (med mulighed for at medbringe pårørende uden ekstra betaling), behandling på Læsø Kur med saltvandsbade og indsmøringer, mulighed for tilkøb af smalspektret UVB lysbehandling samt mulighed for at deltage i de aktiviteter der er planlagt for vores henviste patienter i perioden. Dette kan være motionstræning i form af aquafitness, motionscenter, gåturer mm. samt psoriasisskole og mindfullness.

Booking & priser

Da der er begrænsninger i antallet af henvisninger fra dermatologer, er der flere og flere, der vælger et selvbetalt ophold. Vi lægger vægt på at sammensætte et behandlingsforløb, der er tilpasset dine behov og ønsker, og derfor beder vi dig kontakte os for et konkret tilbud. Du kan læse om lønrefusion, besøgsmuligheder, m.m. under praktiske oplysninger.

Psoriasiskur 1 – 3.700 kr. per uge

Indeholder: 1 x Indkvartering i egen lejlighed
1 x Ugekort

Psoriasiskur 2  – 4.900 kr. per uge

Indeholder: 1 x Indkvartering i egen lejlighed
2 x Ugekort (1 ekstra til evt. ledsager)

 

Kurpakkerne kan kombineres med nedenstående enkeltydelser

3-dagskort, inkl. håndklæder 500,-
Ugekort, inkl. badekåbe og håndklæder 1.200,-
Ugekort for ledsager, inkl. badekåbe og håndklæder 1.200,-

Forløb

Læsø Kur, tilbyder løbende ophold for selvbetalere. Opholdets længde varierer fra 1 uge til 4 uger. En uges ophold løber fra mandag til søndag. Du ankommer til Læsø den aftalte dato (typisk mandag morgen), hvorefter din behandling går i gang.

Indlogering:

Du får din egen lejlighed, med køkken, bad, soveværelse og stue. Der er trådløst internet og tv i alle vores lejligheder. Lejligheden ligger i umiddelbar nærhed af Læsø Kur.

Der er mulighed for uden beregning at medbringe pårørende under opholdet og børn har mulighed for at deltage i skole eller børnehave. I enkelte af vores lejligheder er husdyr tilladt, således du undgår at de skal i pleje mens du er i behandling. Kontakt os gerne for nærmere spørgsmål >>

Opstart af behandlingen:

En af vores behandlingsansvarlige medarbejdere vil tage imod dig og vise dig rundt på Læsø Kur samt give dig en introduktion i vores behandlingsmetoder. Hvorefter behandlingen starter i saltbadene og med efterfølgende indsmøringer. Vi guider dig stille og roligt igennem forløbet således det foregår i et tempo hvor alle kan være med.

Den daglige behandling:

Selve behandlingen foregår dagligt, med undtagelse af søndag, hvor du har fri.

Typisk starter dage kl. 8.00, hvor du har mulighed for at følge det igangværende hold af henviste psoriasispatienter.

Formiddagens aktiviteter:

  • Fælles aktivitet (motionscenter, fælles gåtur, mindfullness eller aquafitness mv.)
  • Saltvandsbad i 12% råbine, 45 min
  • Evt. lysbehandling
  • Fælles møde/hygge med kaffe/te og frugt

Herefter er der frokostpause inden du om eftermiddagen skal have dagens 2. bad samt indsmøringer.

Praktisk information

Færgen afgår fra Frederikshavn flere gange dagligt, se de aktuelle sejltider på www.laesoe-line.dk  Du skal kun reservere plads, såfremt du medbringer bil, ellers går man blot ind på færgekontoret i Frederikshavn og køber sin billet.

Til dit ophold skal du medbringe:

  • Medicin og produkter du bruger til dagligt
  • Hverdagstøj til det danske klima
  • Bade- og sportstøj
  • Bøger, musik, spillekort, osv.

Vil du vide mere?

Læsø Kur har mange års erfaring med behandling af Psoriasis patienter. Læs om deres oplevelser her:

Ring nu og få råd og vejledning om dit psoriasisophold:

+45 98 49 13 22
info@psoriasiskur.dk

Bliv medlem og hold dig opdateret på Psoriasiskurs Facebook side