Saltsyderiet | Overnatning | Læsø |
Vejledning BehandlingstyperPsoriasis
Booking
Køb gavekort
Se video

Psoriasis-behandling når der er brug for

Læsø Kur tager imod psoriasis-patienter, når de har brug for det og har åbent for behandlinger hele året. Det gælder også i sommerperioden under forudsætning af, at vi kan skaffe bolig til dem.

Siden efteråret 2010 har Læsø Kur taget mod rigtig mange – også henviste - patienter i 2- eller 4-uger. De er kommet fra Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Psoriasis-ramte fra Region Sjælland og Region Hovedstaden har desværre ikke mulighed for at blive henvist til Læsø, men mange har så valgt selv at betale.

Ophold
Læsø Kur disponerer for tiden over 4 lejligheder i helårshuse, der ligger inden for en afstand af 4-500 meter fra centret.
I det ene hus er der 2 lejligheder hver indeholdende soveværelse, opholds-spisestue og køkken. De to lejligheder henholdsvis i stueetage og 1. sal deles om badeværelse og bryggers i stueetagen. Der er tv, fri internet m.v. I det andet er der 3 store dobbeltværelser på 1. sal, der deler fælles køkken og fælles bad og toilet. I perioder kan der i samme villa disponeres over en stuelejlighed indeholdende soveværelse, stue, køkken, badeværelse med toilet.
Endelig har Læsø Kur en nyistandsat 1. sals lejlighed med soveværelse, stort køkken-alrum, badeværelse og toilet. Vi tilstræber, at der kun er en patient i hver lejlighed. Der er mulighed for at have ægtefælle/ledsager med i hele behandlingsperioden eller i f. eks. en forlænget weekend uden ekstra boligudgift for den enkelte eller den henvisende region.

Forplejning
Patienterne har mulighed for at få leveret frokost og en varm middagsret + dessert i lejligheden hver dag. Alternativet til ovenstående er at få aftensmad incl. en vand på et hotel i Vesterø.

Mulighed for lysbehandling m.v.
Der er mulighed for at tilbyde UVB-lysbehandling, når en hudlæge i henvisningen har angivet retningslinier for omfanget. Behandlingen af sygeplejersker, der er tilknyttet centret efter behov. Det ansatte personale, der er knyttet til Læsø Kur´s wellness-afdeling, servicerer, når der ikke er sygeplejerske tilstede, med påsmøring af creme, hvis psoriasis-patienten ikke selv er i stand til at klare det.

Du kan hente vores henvisningsskema her.

Kontakt Læsø Kur for yderligere information – skriv til info@saltkur.dk eller ring 98 49 13 22 – eventuelt 20408096.

 
 
 

 

 

Læsø Kur & Helse | Vesterø Havnegade 28 | 9940 Læsø | tlf. 9849 1322 | info@saltkur.dk